Hvorfor kalder du mig en uartig hund eller en dum hund?

Hvorfor skælder du mig ud, fordi DU ikke har lært mig at være en “sød hund” ?

En leonberger midt i at være en uartig hundHer er Nahla. Og Nahla luntede en dag ud i bryggerset, og fandt en lækker pude, der lå til vask. Og den duftede af os mennesker.
Den lugtede GODT.
Og så gik Nahla igang med at lugte lidt mere, slikke lidt på den, bide lidt hist og pist. Og så skete der det her

!! En pude blev spredt ud over hele bryggerset. Man kan næsten kalde det for at blive delt i atomer.
En anden af mine hunde synes, at alt papir – også vigtige dokumenter – der ligger på spisebordet, og som er “på vej ind til arkivering i en mappe” – skal bides i tusind stykker og spredes på hele gulvet. Og så kender jeg en hvalp, der lige har ommøbleret sin mors adventskrans, og sikret, at alle lysene nu vender vandret i stedet for lodret.
Men jeg kender også hunde, der stikker af fra deres ejer, ikke kommer når der bliver kaldt, hopper op på bordene, ligger i sofaen, spiser fars hjemmesko og mors stiletter. Og jeg kender hunde, der hopper op af folk der kommer på besøg, og som “skaber sig helt åndssvagt” når det er ved at være madtid. Og så er der dem, der trækker helt vildt i linen, når de går tur med mor eller far.
Er en hund uartig? er din leonberger uartig? Og jeg kender faktisk rigtig mange hunde, der får så mange skæld ud, fordi de gør uønskede ting, og har en adfærd, som virkelig irriterer og frustrerer deres ejer, at de efterhånden er blevet noget kuede – eller måske faktisk er ligeglade. Og ejeren skælder ud, og beskylder hunden for at være en møgkøter, dum hund, uartig hund, ustyrlig hund, balstyrisk hund, fuldstændig umulig hund, Damp-hund.

Der er rigtig mange grimme navne for en hund der bare aldrig lærte af sit menneske, hvordan man ønskede, at den skulle være. Som aldrig fik den vejledning og forståelse, der var nødvendig for, at den kunne have et lykkeligt og harmonisk liv sammen med sin familie.

Og så er der jo også alle de hunde, der enten bliver returneret til opdrætter, bliver omplaceret – eller endnu værre: Ryger på internat eller bliver aflivet, på grund af dårlig opførsel. Vores allerførste Leonberger, Simba, var kommet retur til opdrætteren, med prædikatet DESTRUKTIV. Han havde ædt alle karme i bryggerset, havde kradset og bidt i væggene, og hvalpekøberne mente, at han var fuldstændig umulig. Sandheden var, at han var købt af en familie, der havde lovet, at han ikke skulle være alene hjemme i 9-10 timer hver dag. At han skulle være en del af familien. Og så blev det bare lige præcis sådan alligevel. Han røg i bryggerset hver morgen kl. 7, hvor familien med deres to drenge kørte afsted. Når famlien kom hjem ved 17.30 tiden om aftenen, skulle drengene først og fremmest af dækket deres behov. Derefter var der aftensmad. Og så var det sengetid. Og så var forældrene trætte, og hunden skulle lige luftes lidt, men så var det ellers TV tid, og så i seng. Sådan var Simbas liv. Og han var ved at blive vanvittig. Da vi fik ham, var han 11 måneder. Han var aldrig kommet sig over alene-hjemme situationen, så det lå i ham som et traume. Han KUNNE ikke være alene, længere. Han var på ingen måde destruktiv, men elskede bare – ligesom alle andre Leonbergere – at være sammen med sin flok. Sin familie.

Når man får en hund. Så skal man gøre sig klart, at der er et stort stykke arbejde forude.

  • Det nytter ikke noget, at hvalpen må hoppe op, hvis den voksne ikke må. Det er så glædeligt at se den lille hvalp være glad og fremadgående overfor fremmede. “Se, den er slet ikke hverken nervøs eller ked af fremmede”. Men når så den vejer 30-50 kilo, så går den ikke længere. Nu ved den bare ikke, at det er forbudt, og får skæld ud hele tiden.
  • Det nytter ikke noget, at hvalpen må møde andre hunde mens den er i snor, når den ikke må som voksen. Hvordan kan den nogensinde forstå, at mens den er hvalp, må den gerne fare frem i glæde og mødes med artsfæller, og når den så bliver 9-10 måneder og kønsmodnes, så må den pludselig ikke – “for så kan vi ikke holde den”?
  • Hvordan er det lige, at en hund har fået forklaret, at der er “dine” og “mine” ting? For hvad hvis “mine” ting ligger og flyder? Er det så ikke pludselig blevet til hundens ting? Hvem har ansvaret? Det har du som hundeejer.
  • Når du kommer hjem, og din unghund har “ædt” hele sofaen, så der er sofa-fyld ud over hele gulvet. Er det så din hunds skyld? Eller var det fordi du var for længe væk, havde glemt at stimulere din hund HVER DAG, sørget for, at den havde et eget, hyggeligt sted, med masser af legetøj og bide ting, og måske et godt kødben?

Når du får en hund, så er der simpelthen næsten ingen grænser for, hvad du skal tænke i af situationer, som din hund måske kan komme i. Der skal trænes alle mulige situationer. Og her taler jeg om næsten alt andet end lige de der 4-5 basis lydighedsøvelser, som enhver træningsklub tilbyder på et hvalpehold.
Jeg taler om: Ikke hoppe op, kalde ind i ALLE situationer, møde andre hunde i rolig stil, lege med andre hunde som en hensynsfuld hund, gå uden at trække, fordi den har LYST til at gå lige ved siden af dig, vente med at gå ind og ud eller op og ned af trapper, så den ikke render dig overende, ikke tigge ved bordet, holde sig om natten, være alene hjemme osv. Find selv på flere situationer.
Det er hverdagstræningen, der er den ultimativt vigtigste. Så er jeg i og for sig revnende ligeglad med, om din hund kan sitte i 20 sekunder imens du kan gå væk fra den, eller dække i samme tidsrum. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om din hund kan komme når du kalder på en træningsplads, hvis den ikke kan udenfor træningspladsen. Og jeg er slet ikke interesseret i at høre, at den kan rulle eller gø på kommando, hvis den stadigvæk hopper op på bordene derhjemme.
Det er hverdagstræningen der batter. Men endnu mere vigtigt er det, du som dens ejer/vejleder, skal forstå, at hvad du ønsker af din hund, når den er voksen, skal du også ønske at arbejde med mens den er hvalp. Hvad du ønsker at den IKKE gør som voksen, må den heller ikke gøre som hvalp.
Ja, det er et kæmpe arbejde. Det kræver tålmodighed, forståelse, kyndig vejledning hvis du er ny i “hundefaget”, konsekvens, og masser af kærlighed. Og det kræver, at din hund er fuldstændig forbundet til dig. Knyttet til dig i LYST. Men har du forstået dette, og har du erkendt, at det TÆTTE forhold, den konsekvente men kærlige og forstående hverdagsopdragelse er de vigtigste elementer, så er jeg helt sikker på, at du ALDRIG kommer til at kalde din hund for en MØGHUND. Rigtig god arbejdslyst!

Written by 

Related posts