LEODANIA’S SUPRISE! – KULD
Født: 27. December, 2013

Mor: Leodania’s Greta Garbo
Far: Callistus Sebastian Domus Corona
Leodania’s Surprise! kuld, overraskede os fuldstændig, den 27. december 2013. Mor og børn har det godt.
Mor: Leodania’s Greta Garbo
Far: Callistus Sebastian Domus Corona
Det her er en historie fra det virkelige liv – men det lyder som om det er en fantasi historie! – hvis du hellere vil se billeder, uden så meget snak så klik her
Gaia er vores yndige tæve, som også har vist sig at være den absolut bedste mor vi nogensinde har haft.
Som om hun godt vidste det, lavede hun nok det mest fantastiske lille overraskelsesnummer med os, den 27. december 2013. Dvs. faktisk var det den 26. december, at hun begyndte at blive meget underlig. Først var hun væk det meste af dagen. Vi kunne ikke finde hende på vores 2½ tønder land indhegning. Pludselig stod hun foran os, fuldstændig sølet ind i sand og jord og vand. Og mudder på næsen. Hun gik lidt underligt, og jeg tænkte, at hun måske var kold, og lige skulle i gang. Så tænkte vi ikke mere på det. Hen under aften skulle hun ud hele tiden. HELE tiden. Hun kom ud, satte sig, gik rundt, satte sig. Pressede lidt, og jeg syntes det så ud som om hun havde smerter i ryggen. Jeg tænkte, at vi måtte have hende checket ved dyrlægen efter jul. Hun ville ind. Så ud. Jeg begyndte at blive lidt urolig, for det her var bare ikke normalt. Gaia er en meget slank og velformet sag, men jeg syntes faktisk hun var blevet noget tynd. Også dét måtte vi have kigget på.
Så pludselig begyndte hun at rulle rundt på gulvet i køkkenet. Brumme, grumle, rulle, rejse sig, lægge sig ….
Jeg tænkte: “ja, man skulle fandme tro at hun var drægtig! Jeg kaldte på hende, og da hun kom hen til mig, følte jeg med hænderne ned langs med siden, imens jeg tænkte: Men hun er bare så ty …… – NÆ!! NU var maven hård, og pludselig havde hun mælk i patterne!
GAIA VAR I FØDSEL. Kan du forestille dig det? Vi stod og skulle have hvalpe – UDEN AT ANE NOGET OM DET!
Gaia havde taget sig et par friheder imens jeg havde været afsted og parre Sheila i Tyskland. Hun mente at Sebastian kunne skrabe an til en lille hyrdetime, og så smuttede hun ud “in cognito” og fik sig lidt hyggetid med ham!!! Jeg anede intet. Min mand anede intet. Min søn anede intet. Hun var slank og pæn, opførte sig ligeså kælent og nogen gange lidt klæbende som hun altid har gjort. Hun var sulten, men ikke mere end normalt. Alt var egentlig ret normalt. Der var tegn. Der var signaler. Jo, jo! Vi så dem bare ikke. For vi havde ikke fantasi til at tænke, at hun havde klaret ærterne på egen hånd.
Nu er det så, at jeg er RIGTIG glad for, at vi arbejder med UDAVL og kun har EN hanhund her på kennelen. For parringen er faktisk en ret god kombination.
Gaia fødte 6 dejlige, kraftige hvalpe, på 3 timer. Ingen problemer. Ingen hjælp nødvendig. Hun klarede det hele selv. Altså da jeg havde kastet mig afsted for at rigge en hvalpekasse til, flytte den på plads i føderummet, tørret den over med klorin, så overfladebakterier var væk, dækket til med aviser, flyttet alt der var i vejen, hentet håndklæder, vægt, sprit, kalk fra køleskabet, blok og blyant, vand, tæpper, varmepude ….. alt sammen på under 20 minutter.
Hvalpene og mor har det fantastisk, og Gaia er enormt stolt af sine hvalpe, som altid.
Gaia er vores allesammens kæledægge. Hun KAN da godt gå og lægge sig, når vi beder om det, men vil helst blive siddende, så vi kan nå hende med en hånd. Eller to hænder. Hun kan også godt lægge sit halvt ind over bordet – eller … helt ind over bordet, hvis vi synes det er lettere. Hun elsker børn, men undskyld: INTET slår hendes dybe kærlighed for hvalpe. Ikke noget med at være sur på sine børn. Næ, de får lov til ALT. Gaia har lavet kuld før, og hendes hvalpe er de mildeste, skønneste familiehunde. Gaia er løvegul, og er ret godt skruet sammen, hvis vi selv skal sige det. Hun er ikke en af de største tæver, men er harmonisk, med virkelig gode bevægelser.
Sebastian er vores efterfølger til Amadeus. Han er vores eneste hanhund. Det er ham, der ligger og kigger heroppe på baggrunden, i højre hjørne øverst. Stort, bredt hoved, meget mørke, mandelformede øjne, højt satte ører. Han er rødbrun med sorte dækhår, har rigtig gode vinkler, gode benstammer og en helt lige ryglinje. Et godt dybt bryst og en skøn pelskvalitet, som er nem at holde. Han er glad, mild, på ingen måde dominerende. Det er ikke engang ham der bestemmer over flokken!