LEODANIA’S BALTIC – KULD
Født: 10. Juli, 2013

Mor: Eureka Muni Domus Corona
Far: LeoMAA’Est Baron
Leodania’s Baltic kuld blev født d. 10. Juli 2013. Der er 2 hanner og 2 tæver. Fødsel gik godt, og Muni passer hvalpene fint.
Mor: Eureka Muni Domus Corona
Far: LeoMAA’Est Baron
Muni er en skøn, kraftig bygget tæve, med store talegaver. Når vi snakker med hende, så snakker hun løs med os. Skryder, brummer, smågør, piver. Det er simpelthen så sjovt. Det er klart og tydeligt, at hun ved, at vi kommunikerer med lyde. En klog dame! Vi regner med at hvalpene bliver rødlige, med mørke, mandelformede øjne, sort maske og bred skal.
Baron er en meget livlig dreng. Han er høj og flot, med en skøn, lige pels, og et dejligt kraftig bryst. Hans hale kan støve af hvor som helst. Han er meget fremadgående, men på den gode måde, og han ville have egnet sig godt som arbejdende hund i vand eller på land.
Muni nåede lige ud af bilen, så ham, og så fór halen til siden, Muni ned på forbenene, og SÅ snakkede hun og pev hun. Hun var forelsket med det samme, og der gik ikke mange minutter, før hun stod for Baron, og de parrede sig første gang. Baron vidste præcis hvad han skulle, og han var en rigtig dejlig macho dreng – lige hvad Muni gerne vil have.
Baltic kuldet – har en god lav indavlsgrad på 4.9% over 10 generationer. Til sammenligning kan jeg sige, at Dansk Kennel Klub kun stiller krav om at indavlsgraden skal være på 6.7% på TRE generationer. Det ville svare til en indavlsgrad på over 25% over 10 generationer, eller rettere, det vil være tilladt at parre fætter og kusine!
Jo lavere indavlsgrad, jo mindre indavl, og jo mindre risiko for sygdomme, opstår der på grund af indavlen, fordi man dobler op på skjulte sygdomsgener.