PÅ UDSTILLING – hvorfor i alverden skal man nu det???? Er det kun for sjov eller er der noget alvor i udstillinger?

Der kan være en god grund til at gå på udstilling, når man er opdrætter. Dét med racer er jo ikke noget der kommer af sig selv. Racen Leonberger, er fremkommet igennem mange generationers fremavl af ganske specifikke egenskaber. På en udstilling vil dommere vurdere om ens hund lever op til den standard, der er internationalt vedtaget for racen. Hvis ens hund har mange fejl i forhold til denne standard, vil den ikke være velegnet til avl. For disse fejl går jo igen i afkommet. Og så begynder vi at bevæge os væk fra den race standard, som har givet Leonbergeren det udseende den har idag – og som du som hvalpekøber er faldet for! Seriøse opdrættere med flere år på bagen burde kunne se fejl og mangler på sine hunde, og sikre, at fejlene bliver kompenseret for i hvalpene.
Men for nogen er det svært. Kærligheden til hunden gør blind, som man siger. Den objektive vurdering bliver sværere, jo mere kapret opdrætteren er i den enkelte hund.
Derfor kan det være nødvendigt at få sine avlsdyr og hvalpekuld evalueret af en der er uddannet til det. Om det så skal være på en udstiling, eller om man kan gøre det på en anden måde, er en anden diskussion.

Udstillinger kan være stærkt begrænsende

Vi udstiller vores hunde, når vi skal, men vi opfatter det ikke som en sport som mange gør. Vi kommer med vores hunde for at få en god og saglig evaluering og så er det det. Man bliver altid glad når man får en god placering – eller ligefrem vinder. Men det bør – i vores univers – ikke være det primære ved udstillingen. Det kan godt give bagslag. Prøblemet opstår ved, at mange avler hunde netop for at vinde. Det betyder at udseende bliver sat op på højeste prioritet. Udstillingerne alene vil så være afgørende for, om hunden går i avl. Læs mere her om den Ultimative SMUKhed eller den ultimative SUNDhed

Specialklubberne vil bestemme, hvordan avlen skal være

Flere specialklubber – også Dansk Leonberger Klub – har det som et ufravigeligt krav, at hunden bliver udstillet og opnår en minimums karakter for at blive godkendt til hvalpeanvisning igennem klubben. Nu er det gudskelov sådan, at der netop kun er tale om hvalpeanvisning igennem en specialklub, hvor udstilling er det vigtigste omdrejningspunkt. Og det har vi i Leodania valgt at melde fra overfor. Det er ikke en måde at være opdrætter. Udstillinger må aldrig blive bestemmende for, om en ellers sund og rask hund, der opfylder alle de virkelig seriøse krav for avl, såsom sundhed, livslængde i linjerne bagved, udavl, karakter mv. kan bruges i avl.
Det er Dansk Kennel Klub der – uanset hvad – i sidste ende udsteder stambøger for alle racehunde.