Leonberger avlen her på Leodania begyndte i år 2000

Vores Leonberger stamtæve hed Nahla (Amiga-Amarilla v. Cueva de Leones. Nahla var fra 1998, og vi har været utroligt heldige med hende. Hun var ud af et stort kuld, hvor der var en del der levede meget længe, og hun fejlede aldrig det mindste. Nahla gav os 3 dejlige kuld hvalpe – ialt 21 stk. Af disse hvalpe har vi igennem tiden beholdt de Leonberger tæver – og en enkelt hanhund, som vi kunne se havde de bedste potentialer: Godt temperament til terapihundeformål, god helse, linier med lang levetid, og så selvfølgelig et smukt ydre. Idag har vi 5. generation leonberger efter Nahla her på kennelen. Sebastian, og Gaia er børnebørn. Muni, Sheila og Rosa er oldebørn. Yellow og hendes bror, Stevie er tipoldebørn. Aura er en skøn polsk import uden tilknytning til Nahla.

Vi forsøger at gå en balancegang, hvor vi ønsker at bevare de gode, sunde egenskaber sammen med et elegant udseende og en god karakter. Det er altid en anden slags udfordring, når man ikke laver linieavl og indavl.

Vi laver 100% Udavl

Vi laver 100% udavl her hos os, og det gør, at vi får en stor grad af genetisk variation. Men det synes vi bare er en charme, som kommer oveni de andre – og meget vigtige – fordele der er ved at avle udaf:

  • Bedre immunforsvar
  • Bedre fertilitet
  • Længere levetid
  • Færre sygdomme og langt færre risici for at få nogle af de problemer som kan fordobles af indavl.

Men det kræver, at man kender de linier man bruger så godt som muligt, eller er i stand til at grave dybt, når man skal checke for helse og levetid mv.

Det må aldrig blive tilfældigt hvad vi vælger at kombinere.

Og så skal vi holde et par ting i strengt fokus:

1. Altid vælge at lave en kombination som vi selv ville beholde en hvalp fra.

2. Altid vægte sundhed og lang levetid højt

3. Altid se på karakter, gerne langt tilbage i linierne

4. Vælge elegance og styrke, frem for bamse-udseende. En Leonberger er STOR. Men det er ikke en bjørn. Det er en løve.

5. Altid at være loyal overfor hvalpen, når vi skal oplyse om dens karaktertræk

[Præsentation: Du kan klikke på billederne nedenfor eller du kan vælge dem i menuen, for at besøge hver enkelt af vores leonbergeres egen side]

Leonberger Stevie på Kennel Leodania
Leonberger Stevie på Kennel Leodania
Leonberger Gaia på Kennel Leodania
Leonberger Gaia på Kennel Leodania
Leonberger Muni på kennel Leodania
Leonberger Muni på kennel Leodania
Leonberger Aura på Leodania
Leonberger Aura på Leodania
Leonberger Rosa på Kennel Leodania
Leonberger Rosa på Kennel Leodania
Leonberger Yellow på Kennel Leodania
Leonberger Yellow på Kennel Leodania
Leonberger Sheila fra Leodania
Leonberger Sheila fra Kennel Leodania