Det er ikke tilfældigt, at Leodania har valgt at flage med de medlemsskaber og certificeringer, som vi har.

Medlemsskaber og certificeringer hos Kennel Leodania

Du har lyst til en renracet Leonberger. Du ønsker dig en familiehund, som I kan have længe, som er god til børn, som er sund i hovedet, sund rent fysisk, så du kan være sikker på, at din hund har det bedst muligt. Og så du slipper for at rende til dyrlægen hele tiden. Og måske har du også brug for, at der er en livline fra opdrætteren, så du kan få al den nødvendige støtte, du har brug for bagefter.

Derfor sætter vi en ære i at tage de nødvendige uddannelser, så vi bagefter kan tilbyde dig en hund, der er opdrættet i overensstemmelse med nyeste videnskab indenfor avls-hygiejne, de internationalt godkendte avlsstrategier og etiske retningslinjer.
Vi mener også, at det er ekstremt væsentligt, at vi ved hvad vi har med at gøre. Så uddannelsen til træner, adfærdskonsulent og hundelytter var helt naturlige valg. Vores hunde bliver mødt på deres egne præmisser, og vi forsøger hverken at lave ‘bonsai træer’ med indavl og typing eller trække vores menneskeverden ned over hundene ved at give dem vilkår, der kun egner sig til mennesker.

DKK er Dansk Kennel Klub. Det er her stambogsregistrering foregår, godkendelsen af avlsdyr og uddannelsen af os opdrættere, som ønsker at have et såkaldt kennelmærke. Vores kennelmærke er ‘Kennel Leodania’s’. Dansk Kennel Klub er den danske kennelklub, med FCI stambogsret. Det er DKK som er medlem af FCI (forkortelse af ‘Féderation Cynologie Internationale). Følgelig er vi som opdrættere indordnet under FCI’s regler. Rigtig mange følger ikke de retningslinjer, der kommer derfra, men for os er det en helt naturlig ting at gøre, og en meget effektiv måde hele tiden at sikre en høj kvalitet i avlen.

FCI er den paraplyorganisation, som samler de enkelte nationale kennelklubber under ét, og her udformes avlsstrategier, retningslinjer mv. som det anbefales de enkelte klubber at følge.

DCH er Danmarks Civile Hundeførerforening. DCH har lokale klubber overalt i landet, og har efterhånden fået udviklet en god grunduddannelse for trænere. Vi mener ikke den kan stå alene, men den er rigtig god at begynde med, træne på, få nogle kilometer i benene, som man siger. DCH er åben for alle, og der tilbydes hold på alle niveauer fra hvalpehold til konkurrencehold. Der er både lydighedstræning og agility, Rally og – lidt efter lidt – kommer der også klikkertræning på banerne. Randi er tidligere træner i DcH og tog sig primært at hvalpehold, for at give dem den rigtige start i livet, samt adfærdsproblemer.

Jan Fennel er englænder. Hun har igennem mange mange år udviklet en stor forståelse for ulve og samspillet mellem hund og menneske. Hendes uddannelser til hundelytter er internationalt anerkendte, og hun har selv skrevet indtil flere bøger, som er oversat til over 20 forskellige sprog. Randi har taget denne uddannelse.