– Og så siger jeg måske alligevel ‘nej’

Leonbergeren er en skøn og harmonisk familiehund. Men der er flere ting, du skal tænke på, når du skal købe en leonbergerhvalp

Leonberger føder sine hvalpe - vi har ind imellem hvalpe til salg

Lige nu sidder jeg på fødegangen. Dvs. egentlig sidder jeg på en briks – lige overfor fødekassen. Én af mine leonberger tæver skal føde snart, og hun er begyndt at have veer. Jeg kan ikke hjælpe hende – og SKAL ikke hjælpe hende – hun klarer det meste selv. Men jeg er observatør, og passer på, at der ikke sker noget.
Når hvalpene er født skal de vejes, registreres, have små halsbånd på, checkes for hareskår, ganespalte, endetarm, fodstilling – der er meget der kan gå galt – men gudskelov gør det det sjældent.
Så, nu presser hun igen! Men der kan være lang vej endnu.
Det fik mig til at tænke lidt over hvad livet egentlig byder sådan en lille hvalp.
Hvalpen fødes, og bor hos mig de første 8 uger. Her bevæger den sig fra en helt hjælpeløs lille “muldvarp” – blind og døv, som er fuldstændig afhængig af sin mor, til en fræk uldtot, der drøner rundt og oplever verden, med rødder, huler i underskoven, træstubbe, frøer, de voksne hunde, søskende, fremmede hunde, besøg af hvalpekøbere. De skal lære at spise selv, tisse udenfor, sove om NATTEN. De skal vænne sig til lyde, pludselige bevægelser, lugte, biler, cykler og meget mere. Og pludselig kommer så dagen, hvor de flytter hjemmefra.

Hver gang håber jeg at jeg har valgt de allerbedste hvalpekøbere. Som alle har en åben og ærlig tilgang til det nye familiemedlem – og som vitterligt betragter hvalpen som et fuldbyrdet familiemedlem.

Men det betyder IKKE, at hvalpen skal behandles som et menneske.
Det betyder, at man skal møde hvalpen hvor den er.
Møde den som den HUND den er.
Det betyder, at den skal have den kost, som passer til en hund.
Den skal behandles på en måde som den forstår. Og beskyttes som det skrøbelige individ, den også er; i vores menneskeskabte verden, som den faktisk ikke forstår noget af.

Har jeg valgt rigtigt? Vil de tilbyde mine hvalpe et rigtigt hundeliv? Med kødben, leg, stimulering, samvær? Vil de møde hunden på DENS præmisser? Og give den en ærlig chance for at forstå os mennesker?

At have hund er en livsstil! Man skal kunne tåle skidt, lugt, våd pels, hår på tøjet.

Man skal kunne acceptere, at der er ting man IKKE kan gøre, når man har hund.

Nytårsaften kan være en kæmpe udfordring.

Lader du DIN hund være alene hjemme nytårsaften? For det får du IKKE lov til, som hvalpekøber her hos mig. Det er direkte synd. Det er én af de udfordringer en hundeejer har: Hvad skal vi gøre nytårsaften?!

Ferie! Skal hunden med? Og hvis ikke, hvad er så alternativet? Pension? Er det ok?

Hvor man – før man fik hund – bare kunne overnatte efter festen, dér hvor man var, er man nu nødt til at tage hjem.

Hvor man – før man fik hund – kunne gå til alverdens ting, forbold, gymnastik, svømning mv. uden at tænke over, at der er rigtig mange aftener, hvor der ikke er nogen hjemme, skal man nu planlægge hvordan der ER nogen hjemme.

For hvorfor i alverden skal man have hund, hvis man hellere vil gøre en masse andre ting end at være sammen med den?

At have hund kræver, at man har sat sig ordentligt ind i hvilken race man har med at gøre. Ellers har man ingen forudsætninger for at opfylde hundens naturlige behov. Det gælder OGSÅ, hvis man vælger en blandingshund. SÅ må man sætte sig ind i, hvilke racer, hunden er sammensat af, og blive god til at læse og observere sin hund. For først når den er næsten voksen, ved man hvordan den så faktisk bliver resten af livet.
En rolig og hjemme-levende familie, uden hang til udendørsliv kan blive forelsket i den smukke Border Collie. Men en Border Collie er en hyrdehund. Den kan slet ikke eksistere i en familie som denne. Og anskaffer man sig alligevel sådan en type hund, får man først en balstyrisk hund. Så en udbrændt hund. Og så en syg hund.
Valg af race skal baseres på en grundig analyse af familiens struktur og rutiner, en notorisk gennemgang af spørgsmål og svar fra medlemmerne vedrørende samarbejdet omkring hunden – og først og fremmest en meget nøgtern og uromantisk – ikke illusorisk – betragtning af hvorfor man vil have hund, og om man er parat til at opfylde dens naturlige behov.

At have hund stiller også kravet om træning. Lydighed, som det hedder, er ultimativt. Egentlig kan jeg ikke ret godt lide ordet “lydighed” i den her forbindelse. For det sætter os med det samme i gang med at tænke over- og underindivid. Det bryder jeg mig ikke om.
Men det er fuldstændig nødvendigt, at hunden lærer at forstå dens mennesker, og at dens mennesker lærer at forstå hunden.
GOD træning vil hjælpe til at etablere og udvikle et unikt samarbejde og ligeværdigt samvær imellem hund og menneske. Så er det ikke så afgørende om hunden sidder lige ud for førerens venstre ben. Det vigtige er, at hunden og mennesket konstant er i kontakt med hinanden, og at hunden har LYST – af egen fri vilje – at følge sit menneske. At den SELV har truffet valget.
Et ligestillet samarbejde kræver konstant træning i små seancer. I hverdagen. Træning på træningspladsen kan levere værktøjerne. Men det er hverdagens træning, der giver det gode samarbejde.
Træningen i sig selv er et stort kapitel.
Men her skal det bare understreges, at den tid og den tålmodighed og glæde man investerer i sin hvalp, kommer tifold tilbage igen. Hvis træning bliver en nødvendig pligt, skal man ikke have hund. Hvis træning kun sker på træningspladsen, får man ikke en afrettet og tilpasset hund, der forstår sin – menneskelige – omverden. Hvis man ikke træner, har man en utilpasset hund, der har fået meget “NEJ” og meget skældud, eller en hund, der ikke lader sig styre og som ikke ønsker at samarbejde.

At have hund er dyrt. Det koster meget. Der er køb af hund. Det er faktisk næsten det mindste af det.

  • Forsikring. Den er lovpligtig!
  • Vaccinationer.
  • Dyrlægebesøg.
  • Fodring.
  • Pension og ekstra udgifter i forbindelse med rejser
  • Legetøj
  • Udstyr.
  • Blot for at nævne nogle få poster …

Fodring er et kontroversielt kapitel.
Foder fås i mange kvaliteter, forbundet med mange løgne, myter og påstande. Og mange religioner.

Faktum er, at hunden skal have en sund og afbalanceret kost, der er tilpasset – en HUND. Tørfoder kombineret med gode ben og grønt at gnave i er godt. HVIS TØRFODERET ER AF ORDENTLIG KVALITET.
Og hvordan sikrer man sig så, at tørfoderet er af god kvalitet? Også dét, er en vanskelig sag.
Mange vælger at stole på, at foder fra dyrlægen er det bedste.
Og så bliver hunden syg når den er 5 år. Alligevel.
For det er ikke hos dyrlægen man kan hente den største viden om ernæring. Ligesom det ikke er hos din egen læge, at du henter viden om ernæring til dig.
Det er hos specialuddannede ernæringseksperter.

Jeg spørger til mig selv: Hvormange ved dette? Og hvormange er parate til at gå hele vejen, for at vælge den korrekte sammensætning af foder til sin hund? Hvormange giver op, og vælger det billigste fra supermarkedet – fordi TÆNK har lavet en test, der helt uden hold i virkeligheden påstår, at det billigste foder er ok for din hund?
Det er ikke nemt at gennemskue fodrings udfordringen. Du kan risikere at komme til at tale med direkte religiøse mennesker, der siger at netop DERES måde at fodre på er den eneste rigtige.
Og de er STÆRKE i troen. Stol på det. Men de er sjældent stærke i videnskabelige resultater – der ofte siger noget helt andet.
Forvirret? Det kan jeg godt forstå. Men det ER og bliver et område, man som hundeejer er nødt til at tage stilling til. Og prøve at sætte sig lidt ind i.

At have hund er en livsstil.
En hund er ikke noget man “bare” føjer til familien. Det er en stor beslutning, som kræver mange overvejelser. Mange ærlige overvejelser.
Og ind imellem er det meget bedre at beslutte, at man IKKE skal have hund – og så måske låne en hund fra venner og bekendte i ny og næ, for at få sit behov for kæl og kram mv. opfyldt.

Written by 

Related posts